Forskning om børn i psykosociale vanskeligheder

Bjørg Kjær har i forbindelse med sin forskningsundersøgelse af basispladspædagogik lavet et review af den forskning, som findes i forbindelse med børn i psykosociale vanskeligheder. Læs her hvilke temaer, der særligt har været fokuseret på:


..."
Forskning fra udlandet
På dansk grund er der relativt sparsom forskningsbaseret viden om indsatsen i forhold til børn i psykosociale vanskeligheder. Til gengæld eksisterer der en række internationale forskningsresultater som på forskellige måder kan belyse spørgsmålet om hvad det betyder for børn generelt at frekventere dagtilbud. Forskningen har fokuseret på forskellige aspekter af dagtilbud og forskellige former for konsekvenser af børnenes ophold der (Hestbæk og Christoffersen 2002).

Forskellige foki i forskningen
Det er vanskeligt at sammenligne de forskellige undersøgelser, eftersom de fokuserer på forskellige aspekter. Nogle er drevet af bekymring for konsekvenserne af tidlig adskillelse fra mor eller anden primær omsorgsperson. Andre er optaget af eventuelle positive effekter af dagtilbud i tre til seks-årsalderen og atter andre undersøger konsekvenserne af normeringer, gruppestørrelse, personaleudskiftning, fysiske omgivelser mv. (ibid: 5). De fleste af disse undersøgelser er foretaget med et generelt fokus på konsekvenserne af dagtilbud, men forholder sig ikke specifikt til problematikken omkring børn i psykosociale vanskeligheder.

Dagtilbudskvalitet inddrages i nogle undersøgelser, men begrænser sig som regel til at definere kvalitet ved hjælp af relativt simpelt målbare rammekriterier som de ovennævnte (personalenormering etc).

Effekter af dagtilbud?
Samlet set må man, på baggrund af disse resultater, konkludere, at dagtilbud ikke i sig selv entydigt kan siges at have bestemte effekter. En lang række faktorer spiller ind for hvor vidt dagtilbud har positive eller negative effekter. Dog er tendensen, at dagtilbud med dårlig kvalitet kan have negative effekter, mens dagtilbud med høj kvalitet kan have positive effekter. Dog er

det uklart, hvad høj kvalitet består af, da kriterierne varierer fra land til land og fra undersøgelse til undersøgelse (ibid.).


Dagtilbud virker for de ressourcestærke
Flere undersøgelser tyder på, dels at børn fra privilegerede hjem også ofte kommer i dagpasningstilbud som har høj kvalitet, altså at dagpasningen på samme måde som boliggeografien er segregeret i privilegerede og underprivilegerede områder.

Omvendt viser andre undersøgelser ifølge Hestbæk og Christoffersen, at børn fra ressourcestærke hjem klarer sig godt også i dagtilbud af mindre god kvalitet. ”Alt i alt tilgodeses de ressourcestærke børn altså via flere mekanismer: De kommer i de

bedste daginstitutioner, de får kvalitativt bedst opmærksomhed og støtte både i hjem og daginstitution, og de er i kraft af deres ressourcer selv meget robuste overfor dårlige forhold/oplevelser” (Hestbæk og Christoffersen 2002: 40).


Daginstitutioner i kampen mod negativ social arv
Forskningsmæssigt er det således omdiskuteret hvilken rolle daginstitutioner spiller i forhold til negativ social arv og der er undersøgelser der argumenterer for dels, at dagtilbud er med til at fastholde og reproducere sociale uligheder, dels at dagtilbud

kan medvirke til at modvirke negativ social arv, hvis tilbuddet er af høj kvalitet (Ekspertgruppen om social arv 1999, Ellegaard 2000, Dencik 1999, Hestbæk & Christoffersen 2002).

Hvad er høj kvalitet?
Dog er det vanskeligt at afgøre hvori høj kvalitet består, når man bortser fra objektive, let målbare faktorer som normering, pladsforhold etc. (Andersen & Kampmann 1997).

Internationalt har der været forsket, (især i angelsaksisk sammenhæng) i tidlige intensive interventionsprogrammer og deres effekt. Denne forskning peger på, at børn i psykosociale vanskeligheder gennem pædagogiske indsatser kan hjælpes til

bedre livschancer, livskvalitet og større handlekompetencer (Ramey & Ramey 1998, Ramey & Ramey 2004, Currie 2001, Jensen 2005).

Intervention og forskning

Abecedarian-projektet (med start i 1972) i North Carolina peger på, at en tidlig og intensiv pædagogisk indsats kan forbedre underprivilegerede og understimulerede børns kompetencer og har en positiv effekt ind i disse børns voksenliv. Projektets

pædagogiske indsatser rettede sig mod børn fra spædbarnsalderen og frem til skolestart og var organisatorisk og strukturelt sammenlignelige med en dansk børnehave eller vuggestue.
Perry Preschool-projektet er en anden effektundersøgelse som konkluderer at tidlig og intensiv indsats kan gøre en positiv forskel for børn i psykosociale vanskeligheder med en lav IQ indenfor normalområdet. Perry Preschool-programmet har en

intensitet der svarer til en dansk halvdagsbørnehave, men kan alligevel fremvise gode resultater. Programmet rettede sig især mod at støtte børnenes udvikling i retning af skoleparathed og rettede sig også mod familien.

Begge projekternes børnegrupper blev testet ved hjælp af et psykologisk testbatteri før, under og efter den pædagogiske indsats og udviklede sig signifikant bedre end en kontrolgruppe. Det fremgår dog ikke af forskningsrapporterne hvori den konkrete

pædagogiske praksis bestod.

Manglende fokus på pædagogiske metoder og aktiviteter
De pædagogiske metoder og aktiviteter er således ikke tilgængelige for forskningen. Det betyder, at vi ved, at en daglig pædagogisk indsats af høj kvalitet og mellem-til højintensiv i omfang har en positiv effekt på disse børns udvikling. Men vi ved ikke præcis hvordan den pædagogiske indsats har taget form. Dog fremgår det af beskrivelsen fra Abecedarian-projektets pædagogiske set up, at der var tale om høj frekvens af tæt superviseret personale (dvs. ugentligt eller halvmånedligt). Nærværende projekt har som sin centrale ambition at bidrage til at afhjælpe denne mangel og synliggøre pædagogiske indsatser i Københavns Kommunes basispladser for disse børn, med henblik på at pege på de eventuelle fælles kulturelle træk som kan antages at fremme god praksis i forhold til børn i psykosociale vanskeligheder.

Dansk forskning i kvalitet
På dansk grund peger Agnete Diderichsens undersøgelse (1991: 170, 172)på at daginstitutionernes kvalitet for så vidt angår omsorg og nærvær i forhold til børnene kan variere. Gode institutioner ser ud til at kunne tilføre udsatte børn et positivt

socialt tilhørsforhold som skaber mulighed for disse børns deltagelse og udvikling. Omvendt reproducerer og forstærker institutioner med lav kvalitet på disse områder de eksisterende forskelle mellem børn.

Børn i udsatte positioner udsættes
Bente Jensen (2005) konkluderer på baggrund af en kvantitativ undersøgelse, at der tegner sig et billede af dansk daginstitutionspædagogik som bygger på opdragelses- og dannelsesidealer, rettet mod børns selvrealisering og kompetenceudvikling (se også Jespersen 2006).
Det er netop på disse områder, at de udsatte børn kommer yderligere i klemme, da disse idealer manifesterer sig i pædagogiske strategier som medvirker til at ekskludere i forvejen udsatte børn. De udsatte børn er ude af stand til at honorere de pædagogiske forventninger, eftersom de har vanskeligt ved at forstå de koder som formidles i en kompetenceudviklende pædagogisk ramme. Disse børn bliver derfor ofte ekskluderet fra fællesskabet. Om denne eksklusion finder sted, afhænger af om den individorienterede, kompetenceudviklende pædagogik samtidig har en bevidst strategi i forhold til at arbejde med at skabe et socialt beskyttende og inkluderende pædagogisk miljø som tager hånd om børn i udsatte positioner (Jensen 2005, Jespersen 2006).

Fokus og bevidsthed i det pædagogiske arbejde

Vidensopsamlingen om social arv (Ploug red. 2003) peger tilsvarende på to centrale aspekter ved de indsatser der ser ud til at have en positiv virkning i forhold til at modvirke den negative sociale arv:

1) At det pædagogiske arbejde fokuserer på at styrke børns individuelle udvikling, emotionelt, intellektuelt og socialt

2) At de pædagogiske strategier bevidst arbejder på at reducere de risikofaktorer som ligger i det omgivende sociale miljø, dvs. i dagtilbuddet, og dets formodede eksklusionsmekanismer


Manglende viden om udsatte børn hos pædagoger
Der findes ikke noget forskningsmæssigt overblik over i hvilket omfang pædagogisk arbejde der lever op til disse krav, praktiseres. Dog er der grund til at formode, at udbredelsen er relativt begrænset (jfr. Jensen 2007). Tea Torbenfeldt Bengtsson

(2007) konkluderer på baggrund af sin undersøgelse af pensumlitteratur på landets pædagoguddannelser, at: "Det er ikke muligt at fastslå, hvilken viden om socialt udsatte børn pædagoger opnår via deres uddannelse. Det kan derfor ikke som udgangspunkt antages at pædagoger har en teoretisk grundviden om socialt udsatte børn. Pensum på pædagoguddannelsen er generelt ikke dækkende for den eksisterende viden om socialt udsatte børn. Pædagogers teoretiske viden om socialt udsatte børn kan derfor ikke som udgangspunkt antages at være dækkende for den eksisterende viden på området. Variationen og niveauforskellene i pensum er så bred, at det er svært at bevare et samlet overblik i forhold til litteraturens kvalitet. Det kan ikke på baggrund af pensumlitteraturen forventes, at pædagoger kan forholde sig teoretisk nuanceret til problemstillinger omhandlende socialt udsatte børn"(Bengtsson 2007a: 22)

Viden om udsatte børn på baggrund af personlige og institutionelle erfaringer
Bengtsson fremhæver i en tilsvarende undersøgelse af pædagogers identifikation af socialt udsatte børn, at daginstitutionspædagogers viden retter sig mod normalområdet, og det er med denne baggrund, at de identificerer og vurderer socialt udsatte børn (Bengtsson 2007b: 55). Pædagogernes viden om disse børn og arbejdet med dem karakteriseres som begrænset (som bekræftet af pædagogerne selv, se Jensen 2004). I stedet bygger det pædagogiske personale på egne, personlige og institutionens fælles erfaringer med børn i almindelighed (ibid.). Ydermere påpeger Bengtsson at pædagogerne har svært ved at kommunikere og handle på deres bekymring på fagligt relevante måder og i stedet tyer til personlige fornemmelser og følelser frem for at anvende faglige begreber og strategier.

Manglende indsigt i de pædagogiske metoder
Endelig konkluderer Cathrine Jespersen på baggrund af en litteraturgennemgang, at forskningen fremviser mange indikationer på at der er rige muligheder for at støtte børn i udsatte positioner, men at den begrænsede forskningsmæssige viden om de

konkrete indsatser er en medvirkende årsag til at eksisterende praksisviden forbliver lokal og kun udbredes i yderst begrænsede kredse (Jespersen 2006: 17).

Vidensopsamlingen om social arv (Ploug 2003) konkluderer at de eksisterende evalueringer af indsatserne i de danske daginstitutioner viser, at der mangler:

  • ”Indsigt i dagtilbuddenes arbejde.
  • Sprog til at formidle den pædagogiske faglighed og dermed muliggøre en ny indsigt. 
  • Viden om hvori pædagogisk kvalitet består og redskaber til at kunne vurdere kvalitet og dermed viden, der kan bidrage til udvikling af de pædagogiske indsatser.” (Ploug red. 2003: 89)
"...

(Kjær 2009, s. 26-29 (overskrifter tilføjet af webredaktøren))

Læs hele forskningsrapporten eller et resumé af rapporten her